23948sdkhjf

LIC indgiver konkursbegæring

Ledelsen i Lærernes Indkøbscentral (LIC) har indgivet konkursbegæring. Ved konkursen havde LIC 130 ansatte og 163.000 medlemmer i Danmark.
Det skriver Børsen.

Lærernes Indkøbscentral (LIC) skulle have afleveret årsregnskab denne måned. Det blev i stedet til en konkursbegæring. LIC i en pressemeddelelse ifølge Børsen, at:

- Efter et længere forløb, hvor ledelsen i LIC har arbejdet aktivt for at sikre foreningens overlevelse, må ledelsen imidlertid erkende, at dette ikke har været muligt, hvorfor bestyrelsen har indgivet konkursbegæring ved foreningens hjemsted i Sverige, og tilføjer:

- Bestyrelsen i LIC, der består af såvel danske som svenske repræsentanter, har beklageligvis i dag set sig nødsaget til at træffe den triste beslutning om at indlevere egen begæring om konkurs, idet det ikke er lykkedes at finde/skabe rammerne for en (finansiel) løsning, som på betryggende vis ville kunne have sikret foreningens fortsatte drift.

Ved konkursen havde LIC 130 ansatte i Danmark og ved udgangen af 2012 i alt 163.000 danske medlemmer. Salget af alt fra fødevarer over designermøbler og rejser skete fra varehuse i Aarhus og Herlev samt på en webshop.

Original artikel: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/ar...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094